Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Festival for Fællesskab: Lerbjerggård

lør 6. september - søn 7. september

Sæt kryds i kalenderen! Vi fejrer Festival for Fællesskab på Lerbjerggård sammen med Realdania. Vi har sammensat et program med alt hvad hjertet begærer af talks, workshops, musik, børneaktiviteter, mad og fællesskaber.

Festivalen åbner kl. 11.30 og programmet starter fra kl. 12.00, selvom Talk, workshop og koncert i glashuset allerede er udsolgt, er der masser af åbne og gratis aktiviteter på gården hele dagen. Vær opmærksom på, at parkering kan kun ske ved Melby skole (adr. melbyvej 134b). Tilgengæld tager det kun 5 minutter at gå fra Melby togstation.

Talks, workshop og guidede ture

Kl. 12.00 – 13.15: Hvad er lykken værd? Med Emma Holten og Henrik Mahncke (Billetbestilling gennem Realdanias egen hjemmeside: Festivalprogram) UDSOLGT!

Kl. 13.00 – 14.00 Markvandring ved Lerbjerggårds forvaltere Nanna & Christopher.

Kl. 13.45 – 15.30 Workshop i Tufting. Vi skaber et fælles landbrugsværk. Max antal deltagere 10. Tilmelding på dagen efter først-til-mølle princip.

kl. 15.00 – 16.00 Markvandring ved Lerbjerggårds forvaltere Nanna & Christopher.
Kl. 15.00 – 16.00 Sansevandring ved Andelsgaardes frivillige arrangementsgruppe.
Kl. 16.00 – 17.15 Mad: ‘Spis med’ – med kokken Eva Hurtigkarl (Billetbestilling gennem Realdanias egen hjemmeside: Festivalprogram) UDSOLGT!
Aktiviteter for hele familien

Kl. 12.00 – 17.45 Besøg jordcafeen – Sæt jer ved kreabordet, bliv ansigtsmalet, og se om du kan få bingo i biodiversitet.

Kl. 14.00 – 16.00 Andelsgaardes fællesskaber – Mød Andelsgaardes Foreningsdirektør og hør mere om de lokale frivillige fællesskaber der har været med til at bygge Lerbjerggård op. Mød også Andelsgaardes byggestyrer og arkitekten bag det nyskabende byggeri og hør mere om principperne der er bygget i pagt og fællesskab med naturen.
Kl. 14.00 – 16.00 Besøg Fælleshaven – kom på rundvisning med landskabsarkitekterne Anna Maya og Marie Damsgaard fra Efterland og hør mere om tankerne bag Lerbjerggårds nyopførte sansehave der skal komme lokalsamfundets børnehaver og plejehjem til gode.
Mad & drikke
Kl. 12.00 – 19.00 Bike & Bake vil hele dagen igennem sælge is, kaffe, kolde drikke og friskbagte pizzaer baseret på lokale råvarer fra Lerbjerggård.
Søndag den 7. september
Kl. 9.00 – 10.00 Pladsen åbner. Der er salg af morgenboller med ost og marmelade og kaffe fra de lokale venner hos Lynæs Surfcenter.
Kl. 10.30 – 11.45 Koncert: Alberte Winding – En musikalsk rejse (Billetbestilling gennem Realdanias egen hjemmeside: Festivalprogram) UDSOLGT!
13.00 – Tak for denne gang

 

Realdania, som har støttet byggeriet på Lerbjerggård, fylder 25 år, og derfor holder de festival i 25 timer, 25 steder i landet. Lerbjerggård er ét af stederne, og derfor skal der ske en hel masse spændende. Koncert, talks, dejlig mad og børneaktiviteter.
Vi glæder os til at se jer!

Detaljer

Start:
lør 6. september
Slut:
søn 7. september
Begivenhed Tags:

Sted

Lerbjerggård
Melbyvej 129
Melby, Lerbjerggård 3370
+ Google Maps