Farmer Fitness: Brinkholm
tors 2. juli @ 10:30 - 15:30

I stedet for at svede på løbebåndet inde i fitness centret, så kom med ud på marken – Ud hvor fuglene synger, vinden strejfer i håret, og kroppen får lov til at arbejde i god fællesskab!
Så kom og vær med til Farmer Fitness med Brinkholms forvalterpar Davide og Ushi. Sæsonen buldrer derudaf, planterne vokser hurtigt, og varmen er over Brinkholm. Vi skal hjælpe med udplantning og kompost, og så skal der luges ud, rives, hakkes, snakkes og hygges – og vi lover, at det bliver både sjov og svedigt!
Selvfølgelig skal der også være tid til god mad og snak og derfor vil der være vegansk frokost mellem kl. 12:30 og 13:30! For at vi kan planlægge maden og dagen bedst muligt, vil vi meget gerne vide, hvor mange der kommer. Skriv derfor til info@andelsgaarde.dk og tilmeld dig.
Glem ikke drikkedunk, solcreme eller regnjakke og en lille kurv hvis man har lyst til at høste noget med hjem!
Vi ses på Brinkholm