
Kom og vær med at fejre at Spaanbrogårds hovedhus og fælleshus, for alvor begynder at tage form. Vi inviterer alle medlemmer og lokale til Rejsegilde med snobrød, friske og økologiske æblebobler og varm kaffe.
Hør folkene bag ved byggeriet fortælle, hvordan det er lykkes, at gøre noget de fleste i byggebranchen stadig tror er umuligt. Hovedhuset på Spaanbrogård er udelukkende bygget af træ og strå, og metal. Kom helt tæt på og forstå hvordan det er muligt at bygge helt uden komposit materialer – her er ingen gips, dampspærre, folie, maling, beton eller laminat. Alt der bygges med kan genbruges eller nedbrydes i naturen. Samtidig kan man også få et indtryk af det kommende fælleshus, der etableres i en ombygget lade.
I løbet af dagen vil der også være Markvandringer i skovlandbruget, hvor du kan høre mere og blive klogere på, hvordan naturlandbrug kan regenerere økosystemer, og samtidig lære hvordan man kan binde CO2 i jorden, recirkulere næringsstoffer samt producere nærende grøntsager – og samtidig give plads til naturen.