#6 Nyhedsbrev – December 2018

Kære alle

2018 har været et fantastisk år! Andelsgaarde blev en realitet takket være jer, og det er som om at timingen bliver bedre og bedre for hver dag. Kan I også mærke, at der er ved at ske noget? At klimaet for alvor er kommet på dagsordenen og at vi er mange, der er trætte af at se passivt til?

Tak for de mange mails med gode ideer, som vi tager med i den videre proces. Beklager, hvis I oplever lidt ventetid på svar, men indtil vi får en organisation op at stå (lige nu er vi jo ’kun’ en arbejdende bestyrelse og en enkelt frivillig) halter det måske lidt med serviceniveauet i foreningen. Vi håber at I bærer over med os.

I samme åndedrag er vi også super taknemmelige for alle jer, der tilbyder at være frivillige. TAK! Andelsgaarde kommer helt sikkert til at få brug for jeres hjælp, men vi venter lidt endnu med at åbne op for frivillige, for vi er stadigvæk i startfasen, og skal også kunne tage ordentlig imod jer. Men bare rolig: Det kommer.

I bestyrelsen leder vi stadig med lys og lygte efter vores første gård og forhandler løbende med forskellige gårde. I bliver naturligvis de første der får besked når vi nærmer os noget mere konkret.

I løbet af disse første 9 måneder har vi fået en meget bedre idé om hvem I alle sammen er, og hvordan I kan se jer selv på fremtiden andelsgaarde. Det bruger vi til at gøre konceptet endnu skarpere, og når vi kommer et stykke ind i det nye år, at vi er klar til at opdatere vores pt. meget sparsomme hjemmeside.

Nedenfor finder I sidste klumme om Andelsgaarde fra Information, og et link til et interview med Rasmus i Politiken.

Tak for jeres støtte til at starte Andelsgaarde op i 2018 og bragende godt nytår til os alle sammen! Vi tales ved i 2019.

De bedste hilsner

Bestyrelsen

Link til interview i Politiken.

Klumme fra Dagbladet Information

Andelsgaarde: Danmarks muld for et fitnesskort
Rasmus Willig

Det går stadigvæk over al forventning med vores nystartede forening. Vi har fortsat medlemsfremgang her på 8. måned, og vi er nu over 1200 medlemmer. Ideen om først at stifte en forening med henblik på at tage dansk landbrugsjord tilbage, hvor et medlemskab koster 150 kr. om året, og når vi har den første konkrete gård 150 kr. om måneden, synes at give mening for flere og flere.

Beløbet på 150 kr. fandt også vej til et nyt forskningsresultat fra en række forskere fra SDU, der i sidste måned nåede frem til, at det kun vil koste 150 kr. om måneden per dansker at droppe alle fossile brændstoffer som olie, kul og naturgas og på den måde blive 100 procent grøn. Desuden kommer forskerne også frem til, at investeringen vil lede til enorme besparelser, fordi sundhedsudgifterne vil falde drastisk på grund af den lavere partikeludledning – og mere end tjene investeringen på de 150 kr. om måneden hjem igen. Fantastisk, men mon politikerne er parate til at sætte skatten op med et så beskedent beløb? Tilsyneladende ikke.

Men vi bombarderes heldigvis med lignende forskningsresultater i øjeblikket, og løsningerne synes trods en nærmest uoverstigelig klima- og biodiversitetskrise at blive mere og mere konkrete.

De 150 kr. er altså ikke mere end så mange andre abonnementer, som vi allerede betaler til, f.eks. et månedskort til et fitnesscenter.

Vi kan lave det samme regnestykke for Andelsgaarde, hvor et medlemskab på 150 kr. om måneden også ville generere en svimlende sum. Vi behøver ikke at tage alle danskere med, som forskerne fra SDU gjorde, men bare tage de over 800.000 danskere, der har et fitnessabonnement. Ja, det er vildt, at så mange har et fitnessabonnement i dag, det er jo nærmest en folkevandring.

Kunne vi forestille os en ny folkevandring? Bare en ud på landet, hvor vi tog jorden tilbage og plantede træer og grøntsager i enorme mængder? På den måde kunne vi få reduceret vores CO2-aftryk og højne biodiversiteten. Lad os prøve regnestykket af: Hvis 800.000 betalte 150 kr. om måneden, ville det indbringe 120 millioner om måneden. Det lyder måske ikke af så meget i betragtning af, at dansk landbrug skylder over 300 milliarder, men 1 hektar kan forpagtes for mellem ca. 5000 og 8000 kr. om året.

Så lad os prøve at regne videre med den høje sats, nemlig 8000 kr. per hektar om året, og se, hvor langt vi kan komme. Det giver nemlig hele 15.000 hektar, som kan omlægges. Ikke om året, men om måneden! Fyn er på godt 300.000 hektar, så det ville ikke tage mere end et par år, og så skal vi naturligvis lægge lidt til, for der skal plantes træer og grøntsager i mængder, vi ikke har set tidligere – hvis vi altså skal komme i mål med at nedbringe og binde vores CO2.

Men eksemplet snyder, for det er jo forpagtningspriser, så hvad nu, hvis vi reelt køber landbrugsjorden tilbage? En hektarpris kan naturligvis svinge meget, men nu leger vi bare med tallene, så lad os sige 150.000 kr. per hektar. Det giver 800 hektar om måneden. Det vil sige, at vi snildt kan plante, hvad der svarer til Danmarks nuværende største skovareal, til om året, nemlig Silkeborgskovene. Og mon ikke der også ville blive plads til en skovlegeplads til dem, som skal arve en bedre jord? For det er jo det, det hele handler om.

Der kan naturligvis tages alle mulige forbehold over for et sådant husmandsregnestykke, for der er hverken regnet omkostninger eller beplantning med, men det illustrerer, ligesom forskerne fra SDU, hvor lidt der skal til, for at vi kan vende udviklingen.