Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Midsommerfest på Spaanbrogård

søn 21. juni @ 14:00 - 18:00

Vær med til at fejre midsommeren og indvi foreningens nye væksthus, der ud over den daglige produktion lejlighedsvis åbner op for fællesaktiviteter, workshops og lokalt engagement.
Vi glæder os til en dag fuld af fællesskab og med fokus på fremtidens landbrug. Tag med på markvandring, sæt dig til rette i børnehjørnet med højtlæsning for de små, eller lav snobrød over bål.
Hør mere om regenerative dyrkningsformer og planerne for Spaanbrogårds skovlandbrug og zoom ind på frøenes finurlige verden i frøcafeen. Her vil bl.a. være oplæg med Louise Windfelt (Hortonom og PhD i formidling af plantegenetiske ressourcer) om arbejdet med at bevare kulturplanternes mangfoldighed.
Vi skal også fejre, at vi som 1 ud af 3 danske initiativer er blevet nomineret til den særlige pris ARIA (Agricultural and Rural Inspiration Awards). For de, der ikke kender så meget til Andelsgaarde, vil der også være en lille introduktion til foreningens virke.
Der vil være kaffe og the, og mulighed for at købe lækker æblekage og lokalproduceret æblemost.
Nærmere detaljer om programmet følger:

Kl. 14.15 Velkomst V. Andelsgaardes foreningsdirektør Jacob Westergaard, Spaanbrogårds forvaltere Sif og Andreas og LAG-koordinator Dorthe Toudal Simonsen

Kl. 14.30 Markvandring V. Spaanbrogårds forvaltere

Kl. 15.00 Drømmerejse og højtlæsning for børn V. forfatter Tina

Kl. 16.00 Oplæg om Landbruget- og frøets historie i foreningens nye væksthus V. hortonom, phd. og faglig sekretær for foreningen frøsamlerne V. Louise Windfeldt

Kl. 17.00 Hør mere om Andelsgaarde V. foreningsdirektør Jacob Westergaard Madsen

Kl. 15.00 – 17.30 Snobrød over bål.

Detaljer

  • Dato: søn 21. juni
  • Tidspunkt:
    14:00 - 18:00
  • Begivenhed Tags:

Arrangør

Sted

  • Spaanbrogård
  • Baunemosevej 6
    Nyborg, Spaanbrogård 5800
    + Google Maps