Tag venner og familie med til en hyggelig eftermiddag med markvandringer, musikalske indslag, grøntsagssalg og mulighed for at hilse på gårdens søde får og lam. Peaceful pies laver friskbagte pizzaer med asparges fra marken, man kan nyde en sodavand eller øl fra Ebeltoft og sammen fejrer vi midsommeren med båltale, Sankt-Hans-bål og fællessang. Mød Andelsgaardes foreningsdirektør, hør mere om foreningens arbejde og virke, og deltag i landbrugsquizzen, til en 13’er og vind lækre grøntsagspræmier direkte fra marken.
Nærmere program følger, men sæt allerede nu kryds i kalenderen til en oplevelsesrig dag for hele familien.