
Farmers Market i Demokrati Garage
fre 21. august @ 16:00 - 19:00

Fredag d. 21 august inviterer vi til Farmers Market i Demokrati Garage.
Mød de seje forvaltere fra Lerbjergaard og Spaanbrogård, deltag i vores landbrugsquiz med lækre og sunde grøntsagspræmier på højkant. Sæt handling bag ordene, og betal hvad det koster at få friske, sprøjtefrie og regenerativt dyrkede grøntsager med hjem til weekenden.
Mød andre medlemmer af Andelsgaarde, der fortæller hvorfor de engagerer sig frivilligt i foreningens arbejde med at lave en grøn omstilling af det danske landbrug og samtidig etablere en folkebevægelse, der binder land og by sammen.
Vi håber du vil skyde weekenden i gang med andre glade medlemmer – og tag gerne en ven eller to med. Baren serverer kolde og økologiske bobler til ganen med og uden alkohol. – Alle er velkomne!