Påskefrokost på Lerbjerggård
tors 2. april @ 13:00 - 15:00

Traditionen tro hilser vi foråret velkommen på Lerbjerggård hos Nanna og Christoffer med en vegetarisk og økologisk polsk-inspireret påskefrokost i Andelsgaardes smukke fælleshus. Rødder står for maden og serverer en fortolkning af den klassiske påskefrokost med masser af lokale råvarer, markens spæde udbud og lidt fra de varme måneders gemmer.
Der vil være åben bar med naturvin, økoøl, saft og andre ikke-alkoholiske alternativer.
PÅSKEMENU
Zurek med djævelske engmose-æg, kartoffel, karamelliseret løg, spæde ramsløg fra grønesseskoven
Bedetartar med bedeferment, gemte solbær fra lerbjerggård, peberodsmayo og bolchebede-crudité
Focaccia med brændenælde
Hummus med sprød lokal tang
Pierogi ukrainska på en bund af bigos og purpurkål (som forhåbentligt titter frem på marken)
Glaserede rødder med Brinkholmske græskar; græskarcreme og fermenteret og syltet græskar
Brændt kål med vinaigrette og æbler toppet med den første mizuna fra marken
……………………….
Birkeskage med æble, kvædegele, de allerførste rabarber fra Magnus’ have (hvis vi er heldige) og pisket creme fraiche
Billetprisen er på 375 kr. og kan købes via Rødders hjemmeside lige her.
Hvis man har lyst til at komme med på en gratis markvandring med Nanna og Christoffer inden påskefrokosten starter den kl. 11. Læs mere her