Nyhedsbrev #74: Åbent hus arrangementer + farmer fitness

Kære gårdejere.

Foråret er på vej, og jorden begynder snart at pible med liv.

Vi vil rigtig gerne fejre det med jer, og det gør vi med arrangementer på alle vores gårde.

Åbent hus på Brinkholm lørdag den 2. april kl 11-15

Kom og oplev jeres nye gård. I kan møde Nikolaj og Zoe, vores nye forvaltere, som vil fortælle om arbejdet i markerne. Peter, som er kok og hjælper til på gården, vil lave lidt mad, som kan købes. Naturgruppen vil tage jer med ud på en lille vandretur og fortælle om deres arbejde med at skabe mere plads til naturen. I vil kunne smage øl, brygget på korn fra Brinkholm, og vores foreningsdirektør Jacob vil fortælle om planerne for både Brinholm og Andelsgaarde mere generelt. Følg med på dette link: Åbent hus på Brinkholm | Facebook

Åbent hus på Lerbjerggård lørdag den 30. april kl 11-15

Kom og se vores nye fælles drivhus doneret af Realdania/Underværker og LAG. Mød Nanna, som vil fortælle om arbejdet i marken – og giv Christopher en hånd med at gøre frugttræerne forårsklar. Mød biodiversitetsgruppen, som vil fortælle om arbejdet med engområdet. Og mød bestyrelsen, som vil fortælle om tankerne omkring de kommende år. Der vil også være mulighed for at købe lidt mad. Følg med på dette link: Åbent hus på Lerbjerggård | Facebook

Åbent hus på Spaanbrogård lørdag den 21. maj kl 11-15

Kom og se de spæde træer i vores nye biodiversitetsskov på Fyn. Mød Sif og Andreas, som vil fortælle om planerne for grøntsagsproduktionen. Skovrejsningsgruppen vil fortælle om tankerne bag træplantningen, og arkitekt Kristoffer Tejlgaard vil fortælle om byggeplanerne. Man vil også kunne købe mad lavet på råvarer fra gården. Følg med på dette link: Åbent hus på Spaanbrogård | Facebook

Farmer fitness på Lerbjerggård

Nanna og Christopher kalder til frivillige arbejdsdage på Lerbjerggård, hvor der skal etableres bede, fjernes ukrudt og køres kompost i stor stil. Kom og vær med til en omgang forårs-farmer-fitness på en eller flere af disse datoer:

12. marts

13. marts

26. marts

27. marts

5. april

6. april

Vi starter kl. 10, og de, som kan, bliver ved indtil kl. 14. Husk madpakke, arbejdstøj og en flaske vand. Meld jer til hos Sofie på info@andelsgaarde.dk

Og så et par korte nyheder/updates

Den 21. februar begyndte vi byggeriet af vores fælles hus under klimaskærm på Lerbjerggård. Byggegruppen samlede de smukke træspær, og I kan godt glæde jer til at nyde resultatet senere på foråret! Billedet foroven er fra den 2. marts, den store dag, hvor vi kunne holde rejsegilde.

Den 26. februar plantede medlemmer fra både Fyn, Sjælland og Jylland den første del af skovlandbruget på Spaanbrogård til med æbletræer. Til april får frugttræerne selskab af tusindvis af andre træer, når biodiversitetsskoven bliver plantet ud.

Vi ses i marken.

Bedste hilsner fra den daglige ledelse og bestyrelsen

Følg os på sociale medier:

Andelsgaarde | Facebook

Andelsgaarde (@andelsgaarde.dk) • Instagram-billeder og -videoer

Nanna & Christopher, Andelsgaarde | Facebook

Nanna & Christopher (@nanna.christopher.andelsgaarde) • Instagram-billeder og -videoer

Sif & Andreas, Andelsgaarde | Facebook

Sif & Andreas (@sif.andreas.andelsgaarde) • Instagram-billeder og -videoer

Brinkholm | Facebook

Brinkholm (@brinkholm.andelsgaarde) • Instagram-billeder og -videoer