Nyhedsbrev # 58 – 24. april inviteres alle til gratis foredrag, kaffe og kage

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Kære alle

D. 24 april er alle medlemmer velkomne på Lerbjerggård til en gennemgang af, hvordan vores fantastiske gård bliver genrejst. Derudover byder vi på et foredrag om Den Bæredygtige Stat af Rasmus Willig og Anders Blok. Rasmus er Andelsgaardes forperson, og sociolog Anders Blok er også medlem af Andelsgaarde. Sammen har de skrevet bogen Den Bæredygtige Stat, som ramte bestsellerlisterne før jul. I bogen beskriver de også vores nye andelsmodel som Andelsgaarde er rundet af.

Det vil være muligt at købe Den Bæredygtige Stat på dagen. Overskuddet går dels til Den Danske Naturfond og til Andelsgaarde. Du kan læse følgende kronik i Dagbladet Information om opkomsten af Den Bæredygtige Stat af Rasmus Willig og Anders Blok her:
https://www.information.dk/debat/2020/12/baade-liberalismen-socialismen-spillet-fallit-klimakrisen

Grundet Corona vil Rasmus og Anders dele sig op på hver sin mark, tale ca. 20-25 min. hver og så bytte over.
Det vil de gøre i følgende tidsintervaller, således at vi ikke bliver for mange ad gangen. Der er plads op til 50 i hvert tidsinterval.
10:15-11:00
11:15-12:00
13:15-14:00

Grundet restriktionerne må vi ikke være så mange på matriklen. Derfor skal vi bede jer om at tilmelde jer et af tidsintervallerne. Når du har hørt foredraget af Rasmus og Anders vil du blive udstyret med en kop kaffe og et stykke kage af Sarah foran hovedhuset og kan fx gå en tur forbi gravhøjene og se ned på Lerbjerggård. Medbring gerne egen kop til kaffen, så vi sparer på servicen.

Tilmelding 
Tilmelding sker til Sofie på info@andelsgaarde.dk. Husk at skriv, hvilket tidsinterval du og din familie tilmelder dig. Tilmeldingen er først til mølle.

Transport til Lerbjerggård
Adressen til Lerbjerggård er Melbyvej 129, 3370 Melby. Toget går nærmest lige til døren, og der er kun 2 minutters gang fra Melby station.

Parkering
Hvis I tager bil, skal I parkere på Melby skole lige overfor gården, dersom gården er ved at blive revet ned. Der er også parkeringspladser ved Møllen. Alt sammen i gåafstand til gården.

Der kan købes småplanter hos Nanna og Christopher
På dagen vil Nanna og Christopher også have småplanter til salg, som I kan plante ud i jeres haver eller altanerkasser. Det vil være muligt at købe småplanter af bl.a. grønkål, palmekål, bladbeder, fennikel og spidskål.

”View in browser”
Hvis du klikke på ”view in browser” kan du se, hvordan nedrivningen af Lerbjerggård skrider fremad, og hvor stalden bliver skåret,  så det nye fælleshus/drivhus kan rejses.

De bedste hilsner
Bestyrelsen

 

 

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]