Pressemeddelelse

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

 

Pressemeddelelse
28. januar 2021

Stor virksomhedsdonation til Andelsgaarde til gavn og glæde for alle medarbejderne

Grænsen for den globale CO2 udledning er nået, og en af de største udledere er landbruget. Men sådan behøver det ikke være, insisterer ny grøn andelsbevægelse. Der er nemlig et kæmpe potentiale i at reformere landbruget fra at udlede CO2 til at binde CO2.

Danmarks nye bæredygtige andelsbevægelse Andelsgaarde har på kort tid vist, at det med forholdsvis simple tiltag og midler er muligt at skubbe landbruget og fødevareproduktionen i en bæredygtig retning.

Ideen er ret enkel. Foreningen opkøber gammel landbrugsjord og ejendomme og laver udviklingsplaner for de gårde de erhverver, med det primære formål at etablere et bæredygtigt landbrug. Samtidig giver Andelsgaarde den enkelte borger mulighed for at bidrage aktivt til omlægningen med nytænkning og udvikling af nye bæredygtige dyrkningsformer og fællesskaber.

Medlemskaber i Andelsgaarde er indtil i dag primært blevet tegnet af privatpersoner. Nu er flere virksomheder også begyndt at få øjnene op for muligheden for at gøre noget godt for naturen, heriblandt biotekvirksomheden Gubra, som netop har doneret 558.000 DKK til Andelsgaarde til glæde for virksomhedens medarbejdere. Beløbet svarer til, at alle virksomhedens medarbejdere har fået et medlemskab af Andelsgaarde i to år.

Niels Vrang, medstifter af Gubra, udtaler:

”Det danske landbrug skal gentænkes, og Andelsgaarde viser vejen. En mindre animalsk og mere grøn landbrugsproduktion er vejen frem mod et mere bæredygtigt samfund til vores børn og børnebørn. Der er noget grundigt opbyggeligt ved tanken om at indgå i et fællesskab, der arbejder både i naturen og for vores naturs og biodiversitets overlevelse. Det er en tænkning og fællesskabsfølelse, vi meget gerne vil give videre til vores medarbejdere og deres familier.”

Rasmus Willig, forperson for Andelsgaarde udtaler:

”Går vi sammen kan vi løse problemerne i fællesskab. Vi glæder os til at se alle Gubras medarbejdere og fortælle om både grøntsagsproduktionen og skovlandbruget. Landbruget er i krise – og det samme gælder vores klima og biodiversiteten. I Andelsgaarde forsøger vi at etablere et bæredygtigt landbrug, ved at eksperimentere og udvikle nye bæredygtige dyrkningsformer og råvarer af høj kvalitet. Ved at betale et mindre beløb hver måned bidrager alle medlemmerne til en bæredygtig omlægning af landbruget. Vi håber, at flere virksomheder indser, at den store grønne omstilling kan løses i fællesskab.”

Kort om Andelsgaarde
Stiftet i 2018 med henblik på at etablere andelsgårde efter en skalerbar model, hvor jorden omlægges regenerativt med 50% grøntsagsdyrkning, skovlandbrug og 50% naturgenopretning.

Læs mere og bliv medlem af Andelsgaarde på www.andelgaarde.dk

Kontakt: Rasmus Willig, forperson Andelsgaarde, info@andelsgaarde.dk Tlf. 40281554

Kort om Gubra
Gubra er en forskningsbaseret biotekvirksomhed med særligt fokus på fedmerelaterede sygdomme. Virksomheden blev stiftet i 2008 og har i dag omkring 155 ansatte. Gubra er privatejet og donerer
min. 10% af deres overskud før skat til grønne projekter. Gubra har fremsat en række ambitiøse interne CSR regler, bl.a. at virksomheden skal være CO2 negativ.

Læs mere om Gubra på www.gubra.dk

Kontakt: Niels Vrang, medstifter og medejer af Gubra, niels@gubra.dk. Tlf. 3152 2651

 

 

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]