Nyhedsbrev # 54 – Stor donation – og ny gård!

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

En forsinket nytårshilsen til jer alle og velkommen til 2021, der tegner til at blive et forrygende år i Andelsgaarde.

Stor donation
Det er dejligt at kunne tage hul på et nyt år med en god nyhed: Andelsgaarde har fået en meget stor og vigtig donation fra biotekvirksomheden Gubra. Donationen er på 558.000 kr. og svarer til, at alle virksomhedens ansatte har fået et medlemskab af Andelsgaarde i to år.

I pressemeddelelsen siger Niels, Vrang, der er medstifter af Gubra: ”Det danske landbrug skal gentænkes, og Andelsgaarde viser vejen frem. En mindre animalsk og mere grøn landbrugsproduktion er vejen frem mod et mere bæredygtigt samfund til vores børn og børnebørn. Der er noget grundigt opbyggeligt ved tanken om at indgå i et fællesskab, der arbejder både i naturen og for vores naturs og biodiversitets overlevelse. Det er en tænkning og fællesskabsfølelse, vi meget gerne vil give videre til vores medarbejdere og deres familier”.

Kryds fingre for ny gård
Siden november har Andelsgaarde været i proces for at købe den næste gård, og nu foreligger der en underskrevet købsaftale. Købet skal lige godkendes af landbrugsstyrelsen, som pt. har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 3 måneder. Vi kan af hensyn til sælger ikke sige, hvor gården er beliggende, men vi kan da sige så meget at der er tale om en ny landsdel placeret centralt i landet:-) I er naturligvis de første der får besked, når handlen forhåbentlig snart går igennem!

Da vi lavede den store medlemsundersøgelse i 2020 var der to ting som I medlemmer efterspurgte mere end noget andet: Biodiversitetsprojekter og mulighed for overnatning.

Bestyrelsen arbejder på, at det er netop de to ting, der kan blive omdrejningspunktet for Andelsgaardes næste gård. Kryds fingre for at diverse tilladelser snart falder på plads.

Forvaltere til Jylland
Lige nu er en af bestyrelsens vigtigste opgaver, at finde de helt rigtige forvaltere til de næste gårde. Bestyrelsen er i dialog med flere dygtige, landbrugsuddannede unge, og der kigges på yderligere gårde, der er attraktive for både medlemmer og forvaltere. Hvis I derude kender nogle potentielle forvaltere, der brænder for biodiversitet, regenerativt landbrug, CO2-binding og gerne vil have en flok fantastiske medlemmer i ryggen, må I eller de meget gerne skrive direkte til forperson Rasmus Willig på info@andelsgaarde.dk

Resultat af online Generalforsamling
Trods tekniske vanskeligheder blev alle vedtægtsændringer, beretninger og årsrapporten stemt igennem med absolut flertal ved generalforsamlingen før jul. Tak for fremmødet på skærmene – og tak til advokat Kim Meurs-Gerken for at lede generalforsamlingen, og til statsautoriset revisor Nikolaj Kure for at assistere i gennemgangen af årsrapporten.

Lerbjerggård
Imens vi venter på genåbningen af samfundet, har Christopher og Nanna lovet, at de vil poste billeder fra Lejrbjerggård på de sociale medier, så I kan følge med i de spæde forberedelser til næste sæson, som bliver en yderligere udvidelse af den første succesfulde sæson.

Trykker du view i din email-browser kan du se Nanna, som er i gang med at bestille frø til den kommende sæson.

I kan følge med her:

Facebook andelsgaarde:
https://www.facebook.com/andelsgaarde/

Facebook Nanna & Christopher:
https://www.facebook.com/Nanna-Christopher-Andelsgaarde-109156154134263/

Instagram andelsgaarde:
https://www.instagram.com/andelsgaarde.dk

Instagram Nanna & Christopher:
https://www.instagram.com/nanna.christopher.andelsgaarde/

Pas godt på jer selv. Vi kan forhåbentlig snart ses igen.

De bedste hilsner
Bestyrelsen

 

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]