

Påskefrokost med Rødder på Lerbjerggård
april 6 @ 14:30 - 17:00
Vi hilser foråret velkommen på Lerbjerggård med en vegetarisk og økologisk påskefrokost i det nye smukke fælleshus. Vores venner fra Rødder serverer en grøn fortolkning af den klassiske påskefrokost (suppleret med hvad der titter frem på marken), og der vil være naturvin, økoøl og Rødders egen snaps (plus ikke-alkoholisk alternativ). Det bliver hyggeligt, og vi håber I vil med!
Påskefrokosten starter kl.14.30, så dem der har arbejdet hele dagen i marken får mulighed for at afslutte dagen med et påskemåltid.
Arrangementet er åbent for alle, så inviter dine venner eller familie med. Der vil også være mulighed for en kort markvandring med Nanna og Christopher kl.14, hvor man kan lære mere om Andelsgaarde og det regenerative jordbrug.
Pris: 325 (eksl. drikkevarer)
Køb billet: Påskefrokost på Lerbjerggaard (madbillet.dk)
(linket er eksklusivt åbent for medlemmer indtil den 17. marts, hvor det åbnes for alle)
Menuen kan også bestilles med hjem til påskefrokostbordet i sommerhuset.
Menuen
Deviled æg med sennep, hjemmefermenteret tabasco og vildsanket karse
Skiver af røget saltbagt selleri med brændt grønkålschimmichurri og vild peberrodsmayo
Boghvedeblinis med små syltede kartofler og løgmayo
Gule beder med bergamotteolie, estragon, hassel og maltknas
Syrnet kål, med surkål, surkålsstøv og fed creme fraiche
Rugbrød og pisket smør med palmekålspulver
Påsketærte med sød gulerod