# 10 Nyhedsbrev – Opråb fra vores kampagnechef, Anders Morgenthaler

Kære søde mennesker

Jeg har udråbt mig selv som foreningens kampagneleder, for jeg er af den opfattelse, at vores forening og vores fælles bestræbelser er det helt rigtige konkrete svar på klima- og biodiversitetskrisen. Forskerne har givet os godt 10 år til at få løst problemet, så vores børn kan arve en bedre verden. Og nu går vi i gang!

I er de seje
Vi skal have en folkebevægelse, og I er mine first movers. My soldiers, der skal vække resten af landet til live.

I den kommende tid skal vores formand ud at forhandle med nye forskellige gårde – og jeg kunne godt tænke mig, at vi alle sammen begyndte frivilligt at indbetale 150 kr. om måneden, sådan at vi gav vores formand og den øvrige bestyrelse de bedste betingelser for at forhandle vores første gård på plads. Vi skal simpelthen have opbygget egenkapital.

Jeg har en vild plan, men kan ikke gøre det uden Jer. Hver uge skal I hjælpe mig en lille smule, ikke noget stort, men med små ting. Men fordi, vi er så mange, kan vi gøre den store forskel!

Frivillig indbetaling på 150 kr. om måneden
Jeg skal derfor bede jer om to ting i denne uge. Det første jeg vil bede jer om, er at starte den frivillige månedlig betaling på 150 kr., så vi opbygger en hurtig egenkapital. Til det formål har jeg oprettet MobilePay på følgende nummer. Mobilpay: 18013.

Vi er nemlig i den situation, at vi er blevet så mange, at hvis alle sammen bare betaler 500-1000 kr., så kan vi købe den første gård kontant. Altså bare den første!!! Men lad os starte med 150 kr.! Og til Jer som er megaloadede, eller vil bidrage med lidt ekstra har jeg mere i vente:-)

Mamse til vennerne
Det andet jeg vil bede jer om, er, at I, i den kommende uge inviterer nogle gode venner forbi til en bid aftensmad, og fortæller dem om, at der er en forening, der vil købe landet tilbage. Gård for gård og starte en ny og bedre verden. Sig til dem, at I, og vi, har behov for deres støtte og medlemskab. List MobilePay nummeret ned i salaten! MUMS.

Og husk det nu, gi’ den én på Mobilpay: 18013, for det er NU,ladies and gentlemen. Og ja, hvis I ikke har MobilePay kan I finde foreningens kontonummer på hjemmesiden og indsætte jeres frivillige indbetaling på 150 kr. Husk, at skriv ”donation” i betalingsfeltet.

Kæmpe krammer fra kampagnechef
Anders Morgenthaler